FørJegBlevLøjtnant

127 greb Guitaren. Ulykkeligvis for Kunsten og ham selv betog Spiritismen ham. — Hvor vilde Købke dog have græmmet sig, hvis han havde oplevet at se Burmeister og Wains Skure berøve hans kære Kastel, der var hans Hjem, noget af dets smukke Belig­ genhed. Og lige saa vist det er, at der ikke er meget af Kastellet og dets Omgivelser, som ikke er taget tilfange af Købkes geniale Pen­ sel, lige saa vist er det, at Burmeister og Wains Røghuller ikke havde nydt denne Ære, selv om Magnaten for dette og mange andre Vindskibeligheder havde forlangt det. Købke var ikke mindre omhyggelig i Ud­ førelsen af Træer og Køer end af det fineste, krøllede Nakkehaar paa et lille Englehoved; og aldrig sendte han noget ud i Verden, som ikke var gennemført. Desto værre døde Købke tidligt. — M a rstrand! Naar hans Kunstfæller stode som Kæmper, var Marstrand en Holger Danske. Han opfattede med lige saa dybt følt Be­ undring al Storhed og Skønhed, som han stil­ lede sig kritisk over for det smaalige. Det var ikke af og til, han saa’ og gengav det