FørJegBlevLøjtnant

130

turligvis af en Landskabsmaler,» svarede jeg. — «Det er s’gu mit Alvor; af hvem synes Du?» — «Spørg Skovgaard; vil han, skal Du se Forskel paa hans Arbejde og de regle­ menterede Portrætmaleres.» — «Hvordan det?» — «Som mellem en Frilands- og en Drivhus- Plante.» — «Hvorfor det?» — «Fordi den stak­ kels Portrætmaler hurtigt opslides. Moden kvæ­ ler ham.» — «Maden?» — «Ak nej! Moden, den tvinger ham Aar ud og Aar ind til at skjule den nøgne Sandhed under Løgne af ubarmhjærtige Snørliv, Skørter, Krinoliner, Gar­ neringer og af Gud véd hvad. Tænk om Thorvaldsen havde taklet sine Gratier til paa samme Maner.» — «Du vil da ikke, at man skal lade sig male splitter nøgen?» — «For mig gærne; en kunstnerisk Mellemting kunde imidlertid gøre det.» — Men jeg var jo paa Udstillingen. Ligesom jeg vilde til at gaa, traf jeg en ældre Dame og to unge Piger, med hvem jeg skulde paa Bal om Aftenen. De betroede mig, at de kun vare der for at faa noget at tale om paa Ballet, og jeg tilstod, at det gik mig ligedan. Det var selvfølgelig et meget rart Møde; men