FørJegBlevLøjtnant

142

indbydende at gaa ud paa Doggers-Banke for at dreje rundt mellem Kabliauer. Med Trekroners Barkas foran og med tre Mand ved hver af de tyve lange Skibsaarer, blev Korvetten roet ud paa Yderreden, hvor vi, efter at have havt ganske stille, fik et lille Blaf af sydlig Vind, der bragte os ned til Strandmøllen. Men her døde Vinden helt af, og til alle Kadetternes og mange fleres inder­ ligste Glæde maatte der ankres. I fire Dage frydede vi os paa dette henrivende Sted, dasende under Solsejlet, som om det var i Troperne. Og hvor blev jeg yderligere fornøjet, da Chefen, Kaptejn Blom, en Eftermiddag an­ modede mig om at gaa iland og hente ham lidt Grønt fra Skoven. Det var noget for mig, især da han lagde til at fire Kammerater maatte ro Jollen, og det kunde vi vel nok -overkomme til Klokken ni, tilføjede han med et elskværdigt lille Smil — og tænk, Klokken var ikke fire. Nu blev der Halløj med Kommissioner. Der skulde afleveres Breve, købes Fløde, Brød,