FørJegBlevLøjtnant

144

Paa Slaget syv stillede vi ved Strand­

møllen.

Udenfor Døren, i Guds frie Natur, havde vi dejlig Skovluft sammen med den pragtfulde af sit Dagværk sejersstolte Sol, som i sit røde Flammehav stod bag Skoven og af og til brød igennem, idet de langstrakte Straaler kastede et forgyldt, mangefarvet Skær ud over det spejlblanke Øresund. Og med Aftensangen fra det kvidren'de Fugle-Orkester og med en kild- rende Lyst til at boltre os oppe i de grønne Bølger oven paa Toppene af de nys udsprungne Bøgetræer var det, som om en usynlig Magt holdt os tilbage i sit bedaarende Favntag. Indenfor Døren havde vi en glimrende oplyst Salon med et dækket, velbesat Aftens­ bord. Men spørg en Søkadet, der kommer iland fra Kadetskibet, hvad et saadant Bord har at betyde; og med Haanden paa Maven bliver han Svaret skyldig i salig Henrykkelse. Vi stode ogsaa som gamle Fatter Her­ kules paa Skillevejen midt imellem frisk Skov­ duft udenfor og varm Koteletlugt indenfor, og det var ikke let at bestemme, hvem der skulde have Palmen, Vorherre eller Drewsen. Men