FørJegBlevLøjtnant

i5i

den store Have, hvis brede og nydeligt revne Gange vi af bedste Evne trampede til. Efter at have spankuleret lidt fik vi Øje paa Slottet og vilde just til at hilse paa Her­ skabet, der syntes at nyde Søndagen i de store aabne Vinduer, da vi bleve anraabte bag fra. Det var en galloneret Tjener, der kom halende eft^- os med en venlig Indbydelse fra Greven, paa samme Tid han i al Ærbødighed anmodede os om at gaa tilbage den Vej, vi vare komne og om ad Gaarden. Et Øjeblik efter knaldede Champagnen, der tillige med Jordbær og Fløde, næsten saa tyk som Smør, forsvandt i os til stor Glæde for de gamle Folk, den nuværende Besidders Oldeforældre. Til Slutning udbragte Lens­ greven vor Skaal med Tak, fordi vi havde besøgt Lerchenborg, og bad om Undskyldning fordi han havde ladet Tjeneren trække os bag- længs ud af Haven • men den var pyntet til Ære for Prinsesse Juliane, der havde meldt sig til næste Dag, og vi maatte nødigt øde- lægge flere revne Gange. —