FørJegBlevLøjtnant

156 Da han og jeg engang mødtes i Entreen hos Fru Bugel, kunde han ikke modstaa Fri­ stelsen til at faa et længe næret Ønske opfyldt, det nemlig, at skue sig selv i Uniformskjole med trekantet Hat paa Hovedet. Hvor det var fornøjeligt at se H. C. An­ dersen som Søkadet foran Toiletspejlet og med de store Bevægelser, som han ingen Kom­ mando havde over; og hvor var han rørende i sin Glæde, der imidlertid var blandet med Vémod over ikke altid at kunne tage sig saa godt ud. Smuk i Ordets strængeste Betydning var H. C. Andersen ikke, men der var alligevel meget i denne store Mands Ydre, der fuld­ stændig stemmede med hans rige Sjæl. Underholdende i Selskabslivet var han kun, naar han talte eller fortalte om sig selv, om hvad han saa’ og tænkte, og om hvad han skrev. Det øvrige kom ham ikke ved. Hvem der glædede sig til at være hans Nabo ved et Middagsbord, maatte søge Fornøjelsen i alt andet end i Samtale med vor berømte Digter, der ved saadan Lejlighed som oftest var langt borte i Fantasiens Rige.