FørJegBlevLøjtnant

6

dødlignende Stilhed afbrudt paa det allerfor- nøjeligste. Dundrende Kanonskud fra Søen fik Ru­ derne til at klirre, Hundene til at hyle, Damerne til at titte ud af Vinduerne og Byens Borgere til at trave gennem Strandporten med Pibe i Munden ned paa Skibsbroen. Det var Kadet­ skibet, som efter at have opankret, saluterede Fæstningen. Den brave Kommandant blev imidlertid Svaret skyldig, da alle Artilleristerne havde sig en glad Skovtur, men Trommen blev rørt, og Manden, der hamrede løs paa Kalve­ skindet, opfordrede til at møde paa Postgaarden hos Schalburgs, for at enes om de uventede Gæsters Modtagelse. Næste Morgen knaldede Fæstningen sit Svar af, og Skibets Officerer og Kadetter ind­ bødes til Bal om Aftenen paa Raadstuen. Foruden de mange Damer, der bestormede Byens eneste Modehandel for at hjælpe paa Balstadsen, mylrede det paa Gaderne med Søkadetter, og da jeg saa’ dem, var jeg færdig. Meget havde jeg set. Kammerherrens paa Juelsberg og Baronens paa Holckenhavn med deres fire Heste og Kusk og Tjener i Livrée

I