FørJegBlevLøjtnant

1 3

streret i min Hukommelse eller rettere i mit Hjærte. Hver Dag blev mærket, og der var Forslag i Tiden. Et Aar havde en Udstræk­ ning, som , over for den Fart, hvormed det klemmer paa i den højere Alder, er en Kæmpe mod en Lilleputte. Navnlig var Foraaret fyldigt. Det begyndte saa smaat at pusle, naar det trearmede Hellig- trekongers Lys med Krudt i var futtet af under hele Besætningens Jubel. Da kom der Grøde, om ikke i Jorden, saa dog i os Børn, og selv om Sne og Is endnu havde Overtaget, skulde vore smaa rappe Næver nok faa op- rodet en eller anden lille Bebuder om , at der var slaaet Pur i den slumrende Natur, og at den snart vilde være under Opmarsch Med de Grøftekanter, hvor Solen havde frit Spil, holdt vi stadig Udkig for at fange det første nyfødte Græsstraa, som i barnlig En­ fold havde vovet sig frem foran de ældre med Almanaken bedre kendte Søskende. Naar saa Vintergækken viste sig, galdt det om med dette Sejerstegn fra den over­ vundne Kulde at bene af op til den kære