FørJegBlevLøjtnant

20

Hr. Jensen Embedet ved Degnens D ød , men det var for længe at vente. Den iltre Aspirant vilde til strax og begyndte derfor at under­ handle med den Gamle, der heller ikke var uvillig til at slutte en Overenskomst. Men Datteren var ivejen. Jensen vilde nok tage Papa paa Aftægt, men ikke Datteren til Kone, da han var forliebt i vor rare Husjomfru. Denne var dog for kræsen til at blive Degne­ madam in spe, og den ulykkelige Seminarist fik en Kurv. Efter at hans Fortvivlelse havde lagt sig, optoges atter de afbrudte Forhand­ linger i Paarup. Besøgene hos Degnens bleve hyppigere, Spasereturene med Datteren længere, Hjemkomsten senere, og lige med ét kom den gamle Degn i Kost hos Jensen, der med Em­ bedet og Datteren hurtig blev lykkelig baade som Mand og Fader, men det tog jo altsam­ men sin Tid. Vor brave Husjomfru maatte derimod gaa i sin Grav som gammel Pebermø. Men hvor­ for tog hun ikke Hr. Jensen? — I Ferien havde vi altid fuldt Hus af lig­ gende Gæster. Aaret før jeg kom, havde den berømte Kadetchef, Admiral Sneedorff, der