FørJegBlevLøjtnant

24 Om Natten maa jeg vistnok have havt urolige Drømme. Den næste Morgen, da Pigen bragte Hr. Jensen Barbervand, vækkede hun os med et Brøl af bare Skræk ved at finde mig, ikke under, men oven paa Dynen, der laa nede paa Gulvet. — Høsten var efterhaanden i fuld Gang, og det var ogsaa en herlig Tid. Men Aarstiden gjorde sig alligevel gældende, og vi fik F ø­ lelsen af, at er Sæden af Marken, er det forbi med det, Foraaret lod os juble over. Da Græsset ude paa Mosen blev slaaet, var alt nyfødt, friskt og forhaabningsfuldt, men da Høsten kom, havde Tiden sat sit Mærke paa hver en Plante, hver en Busk, hvert et Træ, hvad der tilhobe pegede hen paa en Afslut­ ning, og det har selv for unge Sjæle sin Be­ tydning. Dog, Børn ere rige. Vi havde mange Skatte paa Haanden og flere Guldgruber at grave i. Stode Markerne tomme, søgte vi Trøst oppe i Skoven ved Ellinge. I sin mangefarvede Efteraarsdragt bød Skoven os lige saa venlig til Gæst paa Nødder og Brombær, som den om Foraaret bavde