FørJegBlevLøjtnant

27 Undtagelse af den disige Luft og den mørke Aa var alting hvidt og henlaa med den ube­ smittede Sne i en uendelig, farveløs Skønhed. De stakkels Lænkehunde bebrejdede hy­ lende Ane Bryggerpige, at hun havde forsømt deres Frokost, Køerne brølede paa Malkepigerne for at faa de spændte Yvere lettede, og alle andre saakaldte umælende forlangte højrøstet at blive vandede, da Klokken var for mange; men det lød som sagt klangløst og tungt. Da vi ikke kunde opdage et eneste Menneske, dundrede Hr. Mourier et vældigt Slag paa Gongonen. En Guttaperkamand kunde ikke svippe hurtigere op af sin Æske, end Hr. Jensen styr­ tede ud fra Skolestuen med topmaalt Forskræk­ kelse i det rødblommede Ansigt og i aller- dybeste Negligé, paa samme Tid som vor kære Husjomfru viste sig i Dagligstuedøren i let Morgendragt. Situationen blev dog reddet ved begges skyndsomme Forsvinden. Et Øjeblik efter meldte Malkepigerne sig nede under Stentrappen, og Karlene, der lige­ som alle andre havde forsovet sig, stak Hove­ det ud af Vinduerne over Gaardporten for strax