FørJegBlevLøjtnant

28

derpaa med Sneploven at lave Vej paa Kryds og tværs inde i Gaarden. Nu kom der Gænge over det hele. Ane Bryggerpige mødte med en Balle Øllebrød til begge sine firbenede Venner, men af lutter Glæde væltede Sultan baade hende og Ølle­ brøden. De løsslupne Heste vare i ét Sæt ude i Sneen med alle fire Ben i Vejret, og det var ikke let at faa dem ned i Aaen og tilbage i Stalden. Tilsidst kom Køerne. Mistroisk glor den første Ko fra Stalddøren til alle Sider, da den pludselig slaar Halen lige lukt op efter og i Spring sætter brølende afsted ud i Aaen. Kammeraterne fulgte efter og hurtig var der en lang Række galoperende glade Køer tværs over Gaarden. Det var livligt og morsomt, men det rene ubesmittede Snedække var borte. Naar Julen nærmede sig blev der arbejdet med Højtryk, men tyst og i al Hemmelighed. Juleaftens Morgen vaagnede jeg længe før Dag. Pigen behøvede ikke at ruske i m ig; i en Ruf kom jeg ud af Sengen og hun ud af Døren med et pænt lille Skrig, hvoraf min Dydslærer tog Anledning til at holde en skarp Froprædiken over det upassende i min Opførsel.

Made with