FørJegBlevLøjtnant

3 5

Klokken otte om Morgenen var Posten ombord, Sejlene hejste, Landbrætet halet ind, Fortøjningen los, og en Ikke-Passager sprungen iland. Lommetørklæderne viftede, Taarerne trillede, Fingerkyssene vexlede, alt lige som nutildags, og vi skulde afsted. Men Postjagten rørte sig ikke af Pletten. Dampen manglede, «Sæt Maskinen i Gang Hr. Kaptejn», var ikke opfunden, og heller ikke Dampfærgen, hverken den, som holdt, eller den, der gik itu. I fuldstændigt Havblik hang Sejlene døde op og ned, og Jollen maatte bugsere os ud fra Broen. Næste Morgen laa vi endnu ved Holckenhavn, og Solen stod nok saa fornøjelig op fra sit Natteleje ovre i Sjælland, hvor man havde smigret sig med at skulle ligge i bløde Dyner. Jeg sov imidlertid brillant under Bordet i den overfyldte Kahyt midt imellem en Barons to fornemme Jagthunde. Hen paa Eftermiddagen kom vi forbi Sprogø, hvorfra nogle Passagerer vilde pro­ viantere, da Maden var ved at slippe op; men heldigvis satte en Dronningevind os lige ind i Korsør-Havn, der den Gang ikke var halv saa

3*