FørJegBlevLøjtnant

5 7

bragte ham hurtig til Ræson. Paa et givet Tegn sprang Hensen*) som en Kat op paa Kæmpen, klemte ham med Benene om Livet og med Armene om Halsen, og det tog Vejret fra ham. Imens mørbankede vi andre ham, lige til han lovede aldrig mere at ville røre os. Freden blev sluttet, og Betingelserne over­ holdtes. Oppe i vore to Skoler gik det, som det kunde. Paa Solsiden fik vi af og til vore R yg­ stykker varmede, men aldrig med mere end syv og tyve Slag Tamp ad Gangen, og da vi ikke vare, hvad man kalder gennempryglede, blev der brølet saa højt, at det ikke var vores Skyld, at Majestæterne ikke forbarmede sig over os. Paa Skyggesiden derimod, hvor Vedkom­ mende ikke lod sig nøje med at muntre sine Gasters Ryg, satte man haardt mod haardt, o g under Executionen gloede Delinkventen paa den i Straffekunsten opfindsomme Løjtnant, som om han vilde sige: «Skal jeg g i’e mig, saa læg bedre i,» hvad den iltre Officer gjorde af *) Gik som Løjtnant til Coffardis med Briggen «tre Damer» og druknede.