FørJegBlevLøjtnant

5 9

Kommandanten i Don Juan end Statuen ved Indgangen til Frederiksberg Have, i det mindste hvad Farven angik. Kongen hilste med Haan­ den op til et Monstrum af en trekantet Hat med en vældig Fjederbusk i Toppen og tak­ kede Vagten for den sænkede Fane og de præsenterede Geværer til Musik af Tromme og Pibe. I sin tættilknappede Uniform med den i to lange Remme nedhængende Sabel, lod Kongen Hesten danse hen over Pladsen, hvad der tog sig saa meget desto bedre ud, som de to Adjutanter, der kom op paa Siden af Hans Majestæt, i Reglen havde noget tilfælles med to Øltønder paa et Par Muler. Bag efter fulgte to beredne røde Tjenere, og allerbagest en blaa Husar og en gul Hestgardist. Da denne sidste var tung og Hesten smaa- gaaende, blev Kongen nødt til at gaa for smaa Sejl, hvad der ogsaa var nødvendigt, fordi Hans Majestæt ustandselig maatte tage til Hatten for alle og enhver, der passerede, idet ingen undlod at gøre Front og hilse den gode gamle Konge. Men det var en frivillig Sag, og det var ikke paa Amalienborg som i sin Tid paa