FørJegBlevLøjtnant

65 man var rigtig i sit Es. Men det var Styr­ volter, man spillede ud, Trumfen sad de fleste i Halsen, og fra først til sidst blev der tonet falsk Flag, mens vi roede ud til Korvetten, der laa paa Inderreden. Næppe staar jeg ombord i Skibet, før der er en hel Hurlumhej omkring mig. «Fald- unter!» og et fra Stortoppen nedkastet Toug giver min Stolthed et ordentligt Dask i Pullen. Inden jeg faar mig set om, gaar Touget igen tilvejrs og tager en stor Talje med sig. «Af- vejen Dreng!» raaber en Officer, og jeg giver Plads for et slagtet Svin paa Ryggen af den stærke Slagter Staunings Svend. — «Hr. Løjt­ nant! Tillader De?» siger en polisk rødhaaret Konstabel*) til mig og peger paa en Kasse Æg, han bærer ned til Hovmesteren. «Buh», brøler en Ko oven over mig, og je g springer tilside. Arme Dyr! den har det værre end je g ; ding­ lende i en Sele bliver den hejst op fra en Pram i fornævnte Talje, og mens jeg klarer mig fra en fæl Syndflod, fare to Rugbrød, og to til, og atter to fra Haand til Haand forbi

*) Matros, der samtidig er Artillerist.

5