FørJegBlevLøjtnant

7 o Forinden vore Fartøjer kunde sæ tte af, mødte en af Esskildsens Færgefolk som en Frelsens Engel med Hanen. _ Da Øjnene imid­ lertid kom op for, at der ikke var andet at redde, glemte man at takke Manden, o g den sølle Hane maatte sande, at den drukner ej, som o. s. v . , idet den lige strax m istede Hovedet for næste D ag at gaa i Officererne til Frokost. Efter at have trukket Vejret oven paa denne Forstyrrelse, blev der igen drejet rundt, indtil Ankertouget viste ret op og ned, da Folkene med ét stode stille, som om de havde faaet én for Brystet. Bunden vilde ikke slippe Ankeret. Der b lev trampet og stampet, der blev sat «Hestetouge» fra Bom til Bom med saa mange Mennesker, som kunde hænge i, men lige meget hjalp det. Ankeret laa ubøn­ hørligt i sin Grav; det vilde ikke op. «Syng ud for en Bugline!» blev der kom ­ manderet. Sangen, forsaavidt den kan kaldes saaledes, havde tre Linjer, og ved Enden af hver blev der spændt i, navnlig ved den s id s te :