S_Urtekræmmerforeningen_1693-1943

lette Overgangen til de nye Tilstande, der vil komme efter Krigen. At der ogsaa deri vil forekomme visse Usikker- lieds-Momenter, er ganske givet. Ingen ved i Øjeblikket, hvorledes den danske Krones Købekraft er efter den nuværende Krigs Afslutning. Heller ingen ved, hvorledes det skal være muligt i Udlandet at aabne danske Krediter eller at tage Laan, der kan sikre nødvendige Køb og Transporter af Varerne herhjem. Men mon ikke trods alle de mange og store Vanskeligheder Købmændene herhjemme stort set stiller sig nogenlunde forhaabningsfuldt overfor Fremtiden!. Den gode Vilje til at leve og til at faa det bedst mulige ud af det er et meget frem­ herskende Træk hos Købmanden. Og hans Evne til trods alle Vanskeligheder at søge sin Forret­ ningsform gennemført, stadig med et venligt Smil til Kunderne, er et Aktiv, der ikke kan vurderes højt nok. Der er formentlig al god Grnd til nu ved Urte­ kræmmerforeningens store og smukke Jubilæum at gøre opmærksom ogsaa paa dette Forhold. Det* vilde være meget ønskeligt, om Lovgiv­ ningsmagten aabnede Købmanden en Mulighed for, som nævnt, Opsparingen af visse skattefri Re­ server til at sætte ind, naar Kapløbet efter Va­ rerne til sin Tid indledes. Det skulde gerne til .sin Tid, naar Urtekræm­ merforeningen skal holde sit 300 Aars Jubilæum, kunne siges med Sandhed, at Købmændene kla­ rede Overgangen efter Krigen nu, til Fredens For­ hold og Fredens Gerning, lige saa godt som den forudgaaende Generation af Købmænd gjorde det efter den foregaaende Verdenskrig. Med dette Ønske og dette Haab gaar Urtekræmmerforenin­ gen videre ind i Aarene, — ladende det 250 Aars Jubilæum efter sig og begyndende paa de næste 50 Aar. Men stadig med samme Ildhu til sit Virke. G.

man tidligere var inde paa, men hvor Krigen nu har trukket sine alvorlige Spor. Der er jo nemlig ikke ringeste Tvivl om, at Urtekræmmerforeningens officielle Politik paa disse Felter er af en saadan Beskaffenhed, at den direkte tager Sigte paa Kunderne — og kun paa dem. Skal Købmanden imidlertid kunne fastholde sit Maal eller sin Fremtid efter de Retningslinier, vi her har nævnt, vilde det — forekommer det os — , være godt og nyttigt, om man søgte at lette ham hans fremtidige Opgaver ved allerede nu at lade ham forberede sig til den sikkert ret vanskelige Situation, der vil foreligge til sin Tid. Vi gaar ud fra, at store Kredse indenfor Han­ delen hellere end gerne vilde sætte sig i Bevægelse, saa snart Freden var en Kendsgerning, og saa snart Landegrænserne atter aabnedes. Men dette forudsætter ganske direkte et saa- dant økonomisk Rygstød hos Købmanden, at han skal kunne træffe Dispositioner af ikke helt ringe Omfang og Udstrækning. Det vilde derfor, forekommer det os, være klogt og betimeligt, om man fra Lovgivningsmagtens Side vilde indstille sig paa under den foreliggende Situation at muliggøre det for Købmanden at samle visse Reserver, saaledes at han dermed kunde faa Lejlighed til at købe, naar Forholdene vilde tillade det — i den Likviditets-Periode, der formentlig nu kommer. Det vilde i Praksis meget vel kunne udføres derigennem, at man udbyggede de eksisterende Ordninger for skattefrie Kapitalopsamlinger, —- Vanskelighederne derved skulde formentlig ikke være store. Og Penge er der som bekendt nok af herhjemme. Og det skulde da ikke være uover­ kommeligt til tilrettelægge en Ordning, hvorefter den enkelte Købmand — og for den Sags Skyld de Erhvervsdrivende indenfor alle Kategorier — fik Adgang til at samle en lille Reserve, der kunde