ChristianWinther_I

— 8 4 — M ynster ! Jeg kan ret føle, hvorledes den vilde være, ganske for Hjærtet. Men hvorledes kunde vel det ske? Ja, naar han bliver Præst i Kjøbenhavn! Dog det kunde ikke glæde mig; thi Konfirmationerne der ere ikke — og kan ikke være — Hvad de burde være. Jeg kan overalt ikke forstaa, hvorledes en Præst hellere vil være i Byen end paa Landet,1) ja, vel for sin egen Skyld; men sin Menighed kan han nytte uendelig mere, efter min Forestilling, paa Landet; thi Præsterne ere jo Alt for Deres Bønder; veed de, eller forstaaer de at omgaaes dem, saa kan de faa dem, for det Meste, til at blive ret meget gode Mennesker; og hvor belønnende er ikke det\ Mine Døtre og jeg ere enige om, at vi kuns kunne være glade ved at høre en lang Prædiken og en lang Konfirmation af Mynster , og at vi ikke for­ sømte nogen Prædiken, naar han var Præst. Dersom De, gode Fru Rahbek, har flere af hans Arbejder, da viis mig den Godhed efterhaanden at laane mig dem; De vil derved gjøre mig en stor Glæde, som jeg sætter sæideles megen Pris paa. Gid De igjen vilde give mig Noget at udrette for Dem; hvor gjærne gjorde jeg det ikke! Jeg føler mig saameget i Deres Gjæld. Lu, Gud velsigne Dem Bægge! Værer mine Venner! Og De vil inderligt glæde Deres ærlig hengivne Johanne Dorothea Winther.“ Ved Slutningen af et nyt Besøg i Kjøbenhavn skriver hun d. 25nde Nov. 1809: J ^ enne Ytring var \ and paa Kamma Rahbeks Mølle, da hun. som bekjendt, var meget vred, fordi Mynster vilde til Kjøbenhavn. (Se hans Levned, S. 182 (1854).