ChristianWinther_I

— 87 — Inderlig Tak for de Timer, jeg nød i Deres Sel­ skab!1) De ere mig kjære og ville ofte give mig glade Erindringer. Ofte kom jeg til Dem, og endnu oftere havde jeg gjærne villet komme; men min Frygt for at kjede Dem holdt mig tilbage; tilgiv det, gode Fru Rah- bek! Det var ikke Mistillid til Deres Godhed og Over- bærelse, hvilke jeg har havt saamange Prøver paa, men en Ængstelighed, som jeg ikke kan overvinde, da den er en Følge af min svage Helbred, som gjør, at jeg aldrig lever med frit og let Aandedræt, men tungt og ængsteligt. Saaledes har jeg ikke været før mine sidste tvende Aar, og man maa finde sig i sin Skæbne. Det Eneste, der kan opmuntre mig, er ærlig deltagende Venner; men gjærne ere de, man agter højest som Ven­ ner, mindst tilbøjelige til at være det.2). . . . Vil De hilse Professor Rahbek saameget fra mig; hans Bog vil være mig en kjær Erindring om ham. Den gode Heger maa de heller ikke glemme at hilse fra mig. Han er ikke glad, hvilket gjør mig ondt; jeg vilde, at alle gode Mennesker, at alle mine saa kjære Venner skulde ret være lykkelige, saa lykkelige, som man kan være det i denne Verden. . . . Madam Drewsen vil vistnok fortælle Dem, at vi have levet nogle Dage sammen; hendes Nærværelse var mig kjær. Jeg skulde gjort Turen med til Møen, men blev syg og har ikke været vel siden. Min Christian beder Dem særdeles meget hilset; han erindrer endnu med Glæde, at De yndede ham. x) Under hendes Besøg i Kjøbenhavn, vistnok i Anledning af Aagaards Bryllup. 2) Maaske ligger heri en Slags Reprimande, fordi Fru Rahbek jo synes ikke at være gaaet ind paa hendes Forslag om, at de skulle sige „Du“ til hinanden.