ChristianWinther_I

andensteds, hvilket „vilde være ham til stor Trøst og Glæde“.1) Her har man den sande Bogelsker for sig; denne Passion var ham i Blodet baaren. Sprogsansen — overfor de levende Sprog, vel at mærke — var den, der gjorde ham Skolelivet kjærest, og han ejede den dermed saa ofte forbundne musikalske Ævne. Allerede dengang spillede han saa godt paa Violin, at han maatte assistere ved Koncerter i Nykjøbing. Man tænkte endogsaa paa at lade ham blive Violinist; men saa lagde han pludseligt sine musikalske øvelser heelt tilside.2) Det er aabenbart sine egne Skoleerindringer fra de senere Aar, han giver Udtryk i følgende Vers af „En skummel Begivenhed“3): Tolv Slag der lød fra Skoleklokken,

og hujende som Volmers Jagt fra alle Klasser brused Flokken ned gjennem Portens snævre Tragt. Jeg selv var ikke blandt de Sidste, og flyvende det gik i Fart; ej nogen Tid jeg vilde miste, mig hvert Minut var dyrebart. Jeg skrifte maa, skjøndt jeg er bange, at, naar jeg slaaer min egen Stræng, jeg høre faaer — som mange Gange — at jeg var ret en tosset Dreng. — Det var i „Krigens Tid“ ; Soldaten

sig bryste overalt man saae, og han, den Vigtigste i Staten, som Herre i Kvarteret laa.4) b Se Breve fra og til Chr. W .“, S. 114. 2)Se F. L. Lieben- bergs Fortale til „Breve fra og til C. W .“, V. 3 )Se )>En Samling- Vers“, S. 187 90. 4) Nykj®bing var dengang meget plaget med Indkvartering.