ChristianWinther_I

— 101 — og brugte sin Vittighed lystigt, naar han greb Modstan­ deren i Uvidenhed. Han var noget hidsig og opbru­ sende; hvis Nogen rørte ved hans Ære, kom han strax i Harnisk, og Sagen afgjordes da gjærne ved Næve­ kamp, hvori Poul oftest bankede Modstanderen, da han var velvoxen, stærk og tapper. Af sig selv kom han Ingen for nær og var af en fredelig og forsonlig Natur; han havde da ogsaa mest Interesse for aandelige Sysler, men var derimod noget ligegyldig ved ydre Ting, saasom sin Paaklædning, hvorover han tidt fik Irettesættelser, udenat han dog dengang eller senere naaede den ønskelige Fuldkommenhed i saa Henseende. I sine Fritimer spillede han Violin, men læste endnu mere, og deriblandt gjærne Digtere, især komiske, og fremfor alle Holberg. Han var altid munter og overgiven, hans overlegne Aand spøgte med Alt og ligesom spil­ lede med hans Legeme. Han gik ikke, men sprang; han sang lydeligt af fuldt Bryst, naar det kom over ham, og var rig paa lystige Paafund.1) Med denne prægtige Yngling som med den mere stille, dybsindige Hans Ulrik sluttede Chr. Winther nu snart et inderligt Venskab og levede med dem i Nykjøbing, indtil Poul i 1812 blev Student og Hans Ulrik i 1814, medens Chr. Winther paa Grund af Sygdom først blev det i 1815. Mest i Chr. Winthers Moders Hjem fandt Sammenkom­ sterne Sted. I det første Aar var en anden ung Poet undertiden med der , nemlig Nicolaj Setoft, der blev Student i 1811. Denne skriver i sit Mindedigt over Poul Meller: b Se F. C. Olsen: Poul Møllers Levned, tredie Udg. af Efterl. Skr., S. 6— 7.