ChristianWinther_I

— 106 — Om Usselhed, om Styrke jeg sang, om Elskov, Had; det Lyse og det Mørke det lod jeg følges ad. For Skjønhed og for Ære mit Indre blev opladt og kunde næppe bære i Hus sin rige Skat. —

Jeg gaaer tilbage til Skolelivet i Nykjøbing. To Aai igjennem foretog de Unge sig hver Ferie Rejser sam­ men til Kjøbelev, medens Chr. Winthers Moder sad ene hjemme i Nykjøbing, glad ved enhver ædel Oplivelse, hendes Dreng fik. Da indtraadte der en Begivenhed, som bandt de unge Venner endnu fastere sammen. Det var i Som- meien 1811, at Præsten ventede sine Sønner og vel sagtens ogsaa som sædvanligt — Chr. Winther hjem i Ferien. Saa indløb der fra hans Ven, Rektor Bloch, en Indbydelse til et Besøg i Nykjøbing, forat han til­ lige kunde overvære sine dygtige Sønners Examen. Under dette Besøg magede Rektor Bloch det saaledes, at Rasmus Meller kom til at stifte et Bekjendtskab, dei blev af den største Betydning for ham. Bloch havde længe seet, hvor tarveligt det stod til med Familielivet i Kjøbelev, siden Madam Meller var død. Der var øde og tomt i Hjemmet. Alt gik tilbage, og den time­ lige Velfærd truedes. De fire Døtre, af hvilke den æld­ ste var 12 Aar, læste han selv med; de vare velbega­ vede, men savnede tilstrækkelig Vejledning og kvindelig Anførsel og havde ikke Meget forud for Daglejernes Bom ved Gaarden, som vare deres Legekammerater. „Den, der kjendte Rasmus Meller, vil kunne tænke sig