ChristianWinther_I

— 107 — ham, staaende ved Vinduet i sit Studerekammer og med de magre Hænder lagte, den ene over den anden, paa Karmen, uroligt seende hen over Blomsterhaven . . . Under Modgang havde han den barnlige Lydighed, hvormed han bøjede sig for sin himmelske Faders Villie og bar sit Kors uden at knurre eller klage, ja, lovede dertil Herren, som Job . . . I sin Angst for at forsømme Hvad han skyldte sine stakkels Pigebørn, lovede han at tænke paa at give dem — en Moder.“ Saa var han da i Stuen hos sin Ven, Rektor Bloch. Det var efter dennes endte Dagværk paa Skolen, at de sad sammen i Sofaen og røg deres Pibe. Da kom det for Enkemanden staaende Tema paa Bane. Bloch spurgte ham nemlig, om han dog ikke snart vilde op­ søge sig en Hustru. Meller skar Ansigt og ønskede sig fritagen for at diskutere denne Sag. Men Bloch blev fast ved Hvad han tilsigtede, og uden Videre gav han en saa skjøn og livfuld Skildring af Chr. Win­ thers 43aarige Moder, at Meller maatte studse og lytte. Hele Skildringen bar Sandhedens Præg og var som pas­ set ind i Mellers uklare Forestillinger om, hvordan Den vel maatte være, som skulde udfylde Pladsen i hans Hjem. „Nu“, gjentog Bloch , da Meller sad hensunken i dybe Tanker, „Hvad mener Du, Møller?“ „Hm, hm— jeg skal ikke negte,“ var Svaret, „ja, jeg maa tilstaa Dig, at jeg meget gjærne vilde gjøre denne Kones Bekjendtskab. Kun indseer jeg ikke, paa hvad Maade det bedst vil kunne ske, uden at vække Opmærksomhed. “ „Ja, det skal ingen Vanskeligheder have,“ svarede