ChristianWinther_I

— 1 0 8 — Bloch, „Drengene ere jo alt gode Kammerater, Dine to og hendes. Du maa besøge hende i hendes Hjem. Du kunde jo for Exempel give Dig til Ærende at spørge hende, om hun muligviis vil tage Dine Sønner i Kost. Det er da rimeligt, at Du ønsker dem i et mere dannet Hus, end hvor de ere,1) og saaledes har Du passende Anledning til at hilse paa Madam Winther, som, i Forbigaaende sagt, er en fin Kone.“ Ved den sidste Bemærkning betragtede Meller uvil- kaarligt sin gamle graa Frakke, der var pudset op af en Landsbyskrædder; men Bloch trøstede ham med, at det ikke vilde komme Madam Winther an paa Habit­ ten: hun var meget fordomsfri. Meller rømmede sig som sædvanligt, lagde Piben bort, glattede paa sin afslidte Hat, tog sin Stok og gik. Men, da han kom til Enkens Dør, varede det en god Stund, førend han højt nok fik banket paa. Et øjeblik efter stod han Ansigt fil Ansigt med en meget lille, meget sirlig klædt Dame med smukke, kloge Ansigtstræk og noget vist Tilbageholdent, Fornemt i sit \ assen, Efter at have sagt ham, at hun var D e tt, han spurgte efter, betragtede hun ham fast, idef hun ønskede at hore hans Ærende og hans Navn; hun var sikker paa, hun havde en simpel Lægmand for sig. Han sagde Hvem han var, og, da hun hørte „Præsten Ras­ mus Mølleri", læste man i hendes Aasyn en umiskjen- delig Forundring og Glæde. Hun førte ham nu til Sæde ved sin Side og fortalte ham, at hun, efter at have gjort, sig bekjeradt med hans Værker, af hvilke hun ejede “) De warc mob '¡ftengamg komne fra Madam Meyberg ti! en Sfeo- wstgox