ChristianWinther_I

— 113 — Barnlighed og Ydmyghed, som gjorde ham saa elskelig.1) Det simpelt Barnligfromme, Frimodige og Enfoldige boede i hans Sjæl og fremgik af hans Tale og Væsen i det daglige Liv. Hans Dialekt var stærkt jydsk og meget karakteristisk. Udpræget komisk Sans havde han og kunde le, saaTaarerne randt ham ned ad Kin­ derne; han holdt da bægge sine Hænder for sit Ansigt. Han yndede at more sig i et godt Lag; Aarestrufi syn­ ger om ham: Sin høje Lærer troligen han fulgte, Befandt han sig i større Kredse, var hans Optræ­ den ængstelig og uden Holdning, indtil han fik en Sam­ tale igang. De almindeligste Ting interesserede ham. Hvor hans Kundskab kom tilkort, spurgte og lyttede han til Samtalen.3) Han forenede en klar og dannet Forstand med det fortræffeligste, kjærligste Hjærte og et lyst, muntert Sind. En sjælden Aand og Kraft var der i denne Johannes-Skikkelse. Sit lille Præstekalds Gjerning røgtede han med kjærlig Alvor og forstandig Omhu. Han var den Samme overfor den Højtstaaende og den fattige Daglejer; men i al sin naturlige Jævnhed indgød han altid ubetinget Højagtelse og Respekt.4) Bønderne kaldte ham en sand Guds Mand som Præst og Sjælesørger, levende i Kristenkjærlighed og alle kri­ stelige Dyder. Han besøgte ofte Skolerne og underviste selv Børnene. I sine Anskuelser var han konservativ, 1) Magister L. N. Boisens Ord smsteds S. 29. 2) Efterladte Digte, S. 119. 3) Frk. Ross’s Bog, S. 11. 4) Smsteds S. 13— 14. N. Bøgh: Christian Winther. I. 8 med Barnets Sind han søgte Edens Kyst, og med vor Luther aldrig han fordulgte, at Vin og Sang er en uskyldig Lyst.2)