ChristianWinther_I

— 116 — „Fader er igrunden usigelig god, men — lille Mo’r er ogsaa mageløs.“ Ja, ingen af Døtrene forstod at om- gaaes ham, saaledes som hun.1) Dette hendes Ægteskab, som jo var et Fornuft­ foretagende og derfor ikke kunde stille de samme For­ dringer som hendes første, maatte i det Væsentlige kal­ des lykkeligt. En saa resultatfuld Gjerning som den, det rummede, er altid meget lønnende for Personlig­ heden. Hun elskede sit Hjem og sin Tilværelse med dens Livsopgave, som Loddet var faldet. Saaledes som hun havde forstaaet at tage det, blev det et lykke­ ligt Lod. Men dette Ægteskab kjendte for hendes Ved­ kommende ret godt Resignation, ad hvilken Vej hun vandt Ro. Om hun havde opnaaet denne ved at kæmpe sig igjennem og neddysse sine egne Savn uden at træt­ tes i sit Kald — Hvem har vidst det ret uden hun selv, der i saa Henseende var tavs? Hvem kjendte dette Hjærtes Følelser eller forstod dets naturlige Trang ? En Iagttager sluttede sig til Noget deraf ved at se, hvorledes Omsorgen for det Hele hvilede paa hende, hvor opmærksomt hun vidste at imødekomme sine Kjæ- res ofte for dem selv uklare Ønsker og berede dem det godt. Dette modtoges jo vel med Taknemmelighed; men gjengjældt blev hendes fine, smukke Forekommen­ hed ikke. Hun vilde have paaskjønnet det usigeligt; hun var fra sit første Ægteskab saa godt vant i saa Henseende. Hvad den Sag angik, saa maatte der i hen­ des Hjærte være et øde Rum, som hun selv kunde søge at udfylde; thi Rasmus M&ller forstod sig, trods sine øvrige elskelige Egenskaber, ikke i mindste Maade paa Se Frk. Bog S. 31, 32.