ChristianWinther_I

— 118 — af tilhøjre og løber rundt om hele Kirkegaardsmuren. I Nærheden af Byen er der en lille Skov. Kjøbelev har foruden Præstegaard en Skole og havde ogsaa i sin Tid Kro. Til Præstegaarden hører der en ikke lille Skov ud til Havet. Selve Præstegaarden var stor og gammel, og den omgaves paa de to Sider af en bety­ delig Have, der var gjennemskaaren af en Landevej, som fortsattes ind over Gaardspladsen og ud ad dennes Port mod Nakskovvejen. I Gaarden mylrede det med Smaakreaturer, mest omkring Køkkendøren. Stue­ huset var langt og lavt og laa paa højre Side, naar man kom ind ad den omtalte Port. Gjennem en Entré traadte man tilhøjre ind i Dagligstuen, derefter i Spise­ stuen og saa gjennem Køkkenet til Folkenes Stue og Mælkekammeret, der Alt vendte ud mod Gaardspladsen; fra Spisestuen var der Dør ind til Sovekammeret og fra dette en ind til Rasmzis Mellers Værelse, som atter stod i Forbindelse med Dagligstuen; bægge de to Væ­ relser vendte ud mod Haven. En anden Dør førte fra hans Stue ind i den store Havestue, som gik gjennem hele Husets Bredde og atter ved en Dør stod i Forbin­ delse med Entreen. Bag Havestuen var der Gjæste- værelser og bag Køkkenet de unge Pigers Stuer, fire i Tallet. — Lige uden for Havestuens Fløjdøre stod to urgamle, mægtige Kastanietræef, hvis Grene ragede højt op over Taget og spredte kølig Skygge vidt over Have­ bænken under dem. Der flyttede man gjærne ud, naar Sommerdagen var stille og varm; man medførte saa Bøger og Arbejdskurve, og den nye Husmoder var da fuldt optagen af Døtrene, hvilke hun beskæftigede med Haandarbejder, Læsning og Samtaler, Altsammen med

Made with