ChristianWinther_I

— 119 — deres aandelige Udvikling for Øje. Naar Rasmus Meller saa fra sit Værelse hørte sine Børns Stemmer og det ved Omgangen med deres nye Moder opvakte Liv, maatte han sommetider forlade sin Bog og gaa til Vinduet for at glæde sig med dem derude. — Den nu omtalte Del af Haven laa i Række med Hovedbyg­ ningen; et Parti Frugttræer vare plantede ned mod en Park, ellers var den anlagt med Blomsterbede og Buskads omkring en stor Græsplæne. Langs Husets Væg, hvor Morgensolen stod paa, var der anbragt et Espalier af Aprikostræer, der bøjedes til Siden for Vin­ duerne ind til Sove- og Studere-Kammeret, og foran Espalieret groede der høje Roser — allevegne var der Roser. Det var en yndig, fredsæl Plet; stor i Bredden var den ikke, da den hvide Kirkemur, som løber paral­ lelt med Stuehuset og har en Laage ind til Kirkegaarden, begrænser den i en 30—40 Fods Afstand; bagved hæver sig saa den rode Kirke. Muren var dsekket og overvoxet med Syringer, og ligeoverfor Havestuen hævede sig over den inde fra Kirkegaarden en skyhøj Ask, under hvilken Rasmzis Mellers første Hustrus Grav ligger. Ved Siden af denne gamle Have blev der af den nye Husmoder anlagt en ny Grønthave, hvor der snart fremvoxede en hel Lund af unge Træer og en Hasselgang. Vandet i den opmudrede Park var nu blevet rent og klart og omringedes af Grønsvær, der brugtes til Blegeplads. Den Del af Haven, der vendte mod Nord, og som gjennemskares af Landevejen, var størst og indholdsrigest. I Kjøbelev Præstegaard førtes der et meget gjæst- frit Hus; en gemytlig, barnlig Aand oplivede det Hele