ChristianWinther_I

— 1 2 0 — og indtog den Fremmede, saa at Tarveligheden i Møblement, i Klædedragt, i Beværtning, i Et og Alt, vandt' Anseelse, efterhaanden som Synet løftedes for Noget af højere Værd. En Mængde Fattige blev un­ derstøttet herfra, og Tjenestefolkene stod Familien meget nær. Efter Nadveren kom de paa alle Festaftener ind i Dagligstuen, En efter En i Række, bød Haand til de Forskjellige derinde, takkede og ønskede en glædelig Fest. Rasmus Møller talte da nogle Ord til den lille Forsamling om Højtidens Betydning, og Tyendets gode ønsker blev gjengjældte, hvorefter de, nejende og bukkende, gik ud igjen til deres Aftenfornøjelse.1) I dette Hjem kom nu Chr. Winther, saa ofte Skole­ livet tillod ham det; nu var han ikke længer Gjæst her, men Søn og Broder. „Alle Præstens Børn vare — især i de yngre Dage — uagtet deres gode Begavelse — meget forskjellige fra Stifbroderen, som fra Lille af havde været i Hænderne paa en Moder, der havde ud­ viklet hans Aand, Hjærte og Skjønhedssans, saa at han i Kjøbelev Præstegaard flagrede om som en Kanarie­ fugl mellem Graaspurve“.2) Alligevel viser Fremtiden, at han ofte og gjærne søgte dertil. Efterat hans Moder var flyttet fra Nykjøbing og indtil han — fire Aar senere — drog til Kjøbenhavn, havde han ellers sit andet Hjem i Rektor Blochs ud­ mærkede Hus. Bloch kalder Rasmus M&ller sin ufor­ glemmelige Ven og siger, at han selv, snart i Kjøbelev, b I Skildringen af Kjøbelev har jeg fulgt Frøken Ross’s Bog, Traps „Danmark“, Stiftsprovst Helvegs og Fru A. B. Berthelsens Meddelelser samt. mine egne Iagttagelser paa Stedet. 2) En Udtalelse af Frøken Ross i et Brev til mig. /