ChristianWinther_I

XIII Levnedsbeskrivelse. Det har aldrig kunnet falde mig ind at forsøge Hvad Borgeren fra Genf eller Gehejme- raaden i Weimar saa mærkeligt have indført. Min Person og dens Skæbne ere dertil altfor betydningsløse. . Andensteds har han d. 26nde Aug. 1872 under Titelen „Christian Winthers Levnedsløb“ opskrevet alle sine Opholdssteder, fra hans tidligste Drengeaar af, og han slutter med at sige: „Dette er Christian Winthers Levneds­ løb til denne Dag“, hvorpaa der følger de stadig gjentagne Bemærkninger om Rousseau og Goethe. En af Grundene til, at Chr. Winther ikke vilde skrive sit Levned var, som —-man tildels vil se af hans egne Udtalelser — hans store Beskedenhed, hans Had til Selvforgudelse og hans fine, tilbagetrukne Naturel. Det gik med ham som med den spartanske Konge og Feltherre Agésilatis, der af medfødt Afsky for Smiger ikke kunde overtales til nogensinde at lade sig skildre; han sagde, at hans Bedrifter, om han nogensinde ud­ førte nogle, vilde være det bedste og varigste Mindes­ mærke over ham. Chr. Winther ønskede ogsaa kun at leve i sine Værker. Dog — Literaturhistorikeren seer anderledes paa denne Sag; han ønsker at fremdrage saa Meget som muligt af Digterens Levned. Men, ligesom den maaske ældste Digter, vi kjende, Hesiod, levede ganske stille for sig og Muserne, saa at vi kun vide Lidet om ham, saaledes gaaer det tildels med Chr. Winther. Men atter: ligesom Dante, Goethe og mange Flere i deres Digtning give utallige skjulte autobiogra­ fiske Meddelelser, saaledes ogsaa Chr. Winther. Det er disse, jeg har gjort mig Umag for at drage frem og