ChristianWinther_I

hjærtelig, men hverken stolt eller blaastrømpeagtig af Væsen. Det var hende, Poul Meller i sine sidste Skole- og første Studenter-Aar var forelsket i, hvilken Følelse han meddelte saavel sin Broder Plans Ulrik , som Chr. Winther. Det var hende, han kaldte „den Huldtsmilende, den Blidtrødmende, den Lyslokkede, hun, hvis Lokkers gule Bølger tæmmes under Pandens sorte Baand. 0 , som Stjærnernes Ædelstene tindre paa Nattens sorte Kaabe, saa lyse disse blaa, evigsmilende øjne under dette ravnsorte Dække“. 1) I hende „lyser den hellige Jomfru gjenfødt med sine himmelblaa øjne“.2) Han misunder de To, der kunne vandre i hendes Glans, og siger til Hans Ulrik'. „Fortæl idetmindste, naar Du saae hende, fortæl hvad Dragt der har om­ favnet hendes Englelemmer, hvad lykkelig Luft der har kysset'hendes Kinders Morgenrøde“. 3) Chr. Winther er saa grum ikke at svare paa to Breve, han har faaet fra ham, naturligviis om den Elskede. Senere blev hun Poul Mellers Brud; men Forholdet var ikke lykkeligt og hævedes snart, til hans store Sorg. — Charlotte havde et livligt Temperament og en ejendommelig Gave til at underholde baade Damer og Herrer\ man morede sig fortræffeligt med hende. Af Ansigt var hun ikke saa smuk som Søstrene, men havde en nydelig Figur og dansede meget kjønt. Hun var sin Faders udtrykte Billede, ligesom ogsaa Margrethe lignede Faderens Slægt, navnlig hans ældste Søster, Baronesse Wimpffen\ de to yngre Søstre havde derimod Mest tilfælles med b Se Poul Møllers Efterladte Skrifter, anden Udgave, B. 6 , (P. Møllers Levned ved Olsen) S. 10— 11. 2) Smsteds, S. 11. 3) Smsteds, S. 11. — 123 —