ChristianWinther_I

— 124 — Moderen. Hos Antonie fandtes dennes Ansigts-Linea­ menter i en interessant, klog Skikkelse, og hun sang kjønt. Thora var en til Melankoli anlagt Natur; men „man kunde ikke se og kjende hende, uden at elske hende“. Hun havde Moderens smukke Haar og øjne; sine andre Søstre var hun voxet over Hovedet; men, „naar man saae op til hendes yndige Ansigt, da var det ret som en Uskyldsengel smilede til En fra hendes mørkeblaa øjne og Rosenkinderne; det var et elskeligt Ansigt“. I det blochske Hjem fik Chr. Winther Del i et rigt muntert og lykkeligt Familieliv mellem yderst elskvær­ dige Mennesker. Bloch siger selv, at blandt alt det meget Gode, som han har Gud at takke for, maa han som det Skjønneste og Bedste regne sin huslige Lykke, hvori alle Livets Sorger svinde.1) Alle Blochs delte og nærede Winthers Hovedinteresser: Musik og Komedie­ spil, af hvilke navnlig den første var en gjennemgaa- ende Bestanddel af hver Enkelts Natur. Bloch fortæller, at han fra Barnsben af havde lært Musik, der var ham en daglig øvelse, hvorved han deri opnaaede en Fær­ dighed, som siden skaffede ham megen Glæde.2) Og- saa vare alle Blochs — ligesom Chr. Winther — Natur- dyrkere og Blomsterelskere; paa det sidste Omraade udmærkede især Antonie sig. Gjæstfrihed var i denne Ki es et Kjendemærke, og Aftenerne svandt her ofte med Sang og Spil, uskyldig Spøg og aandrig Under­ holdning, ved hvilken Bloch selv var livligst af Alle. Han baade sang og spillede frit og smukt. Saavel b S e : Bidrag til Roskilde Domskoles Historie I, S. 90. 2) Smstds. S. 81.