ChristianWinther_I

— 127 — hed. Saaledes smykkede Antonie Bloch en Tid lang ganske alene Chr. Winthers Helligdom. Som en fin og fuldendt Violin ikke bør bruges i det store Orkester, fordi den der ikke kommer til sin Ret, saaledes burde hendes yndige og fine Væsen heller ikke tone sammen med andre Hverdagsmenneskers. I 1819 fælder han med et vemodigt Blik en Taare ved at tænke paa den svundne Tid i Blochs Hus, og om denne Taare siger han, idet han tiltaler Blochs : „Ach, sie erinnert mich oft an jene herrliche Zeit, als Ihr die meinigen war’t, ich als der eure war! Gönne denn diesen Liedern den Gang vom Herzen zu Herzen, sind sie ja doch die Frucht jenes verflossenen Glücks.“ Blandt Begivenhederne fra Chr. Winthers senere Skoleliv kan følgende tilføjes, som han selv har op­ tegnet paa et Stykke Papir, der findes mellem hans Efterladenskaber: „Allerede før jeg blev Student, havde jeg et Par Gange havt Lejlighed til at se og tale med Rahbek og hans Hustru. Saaledes mindes jeg, da jeg engang i Selskab med min Moder var i Besøg paa Iselingen, at jeg traf dem der. Det var i Nøddetiden, og, da vi engang spaserede i Skoven og plukkede Nødder, kom Rahbek hen til mig og sagde: „Har Du Nødder, saa giv mig dem,*) saa skal jeg være god imod Dig til Artium“. Han kom ikke til at opfylde dette Løfte, da jeg i hans Fag blev examineret af en Anden“. Sygdom forhalede Chr. Winthers Studenterexamen. ‘) Det var jo Rahbeks Forkjærlighed for Nødder, der bragte Kamma til at kalde ham for „Egernet“.