ChristianWinther_I

STUDENTERAARENE ( 1815 — 24 ). Forsagt, det var han ikke, han kjendte ej til Frygt; hans Hjærte følte Længsel, men det blev ikke sygt; thi det var friskt og frejdigt; men Fremtids Haab og Frygt og Længselen bar Blomster i Sangen fra hans Bryst.

Hans Sanges søde Toner og de elskovsfulde Ord fremspirede som Urter af en foraarsvarm Jord; de satte Knop og Blomster, de spredte deres Frø, og Frøet fandt et Jordsmon, hvor det ikke skulde dø. Hjortens Flugt. Sml. Digtn. VTI. S. 28—29.

Syng Du for Knøsen hist bag Ploven, for Svenden i Regensens Bo, for ham, der kæmpe maa med Voven, syng for Soldaten ved Kartoven, for Pigen ved sin Malkeko, om ej for Andre, saa i Skoven, hvor Dine smaa Kolleger bo. Chr. Winther: Saml. Digtn. II, S. 18.