ChristianWinther_I

— 141 — karakteriserede disse Aar, og som for Danmarks Ved­ kommende kulminerede i Afstaaelsen af Norge 1814, har Chr. Winther aabenbart ikke været meget optagen af; han led ikke direkte ved Folkets Mismod, Forkuelse og Filisteragtighed; dengang, som altid senere, var han fuld af æstetiske Interesser, aldrig af politiske eller stats­ økonomiske. Poul Møller var jo, saa at sige, Føreren for Studenterne, og Chr. Winther har sikkert tidt sam­ men med ham deltaget i Diskussionerne rundt paa Stu­ denterkamrene; thi dengang existerede der jo ingen Studenterforening. Der gik i det Hele en ny Verden op for det unge Provinsbarn. I et utrykt Brev1) fortæller han, hvorledes han fik Indblik ogsaa i Skyggesiderne af det kjøbenhavnske Liv: „Byen var fuld af sjofle Rygter, man sang paa Gaderne gyselig gemene Smæde­ viser om højtstaaende Personer“, o. s. v .; men alt Dette prægede sig ikke dybt i hans glade, frie Sjæl, der higede efter Næring og Væxt. Det er sikkert en Skildring af sig selv fra den Tid, hangiver, naar han i „En Novelle“ lader Sangeren kaste Blikket tilbage over sit Liv og da sige:

Jeg saae mig selv, en Ungersvend! Med Kraft og Ild jeg vandred hen ad Banen, hvor hver Blomst og Frugt mig ofred mildt sin Saft og Lugt. Jeg aabned sindigt Livets Bog; dens Lys mig Taagerne forjog, hver Dybde blev mig aabenbar, min Aand blev stærk, min Sjæl blev klar,

men — Hjærtet end saa roligt var. Jeg mente, Skatten alt var kjøbt; 3 Til Const. Hansen ; overladt mig af Etatsraadinde C. H.