ChristianWinther_I

— 142 — i Kundskabs Væld var jeg jo døbt og havde tusend Bægre øst — men Gaaders Gaade ej var løst.

Ligesom sine Stifbrødre gav han sig til at studere Teologi. Det var ikke, fordi han følte særligt Kald der­ til, men fordi han Forældre ønskede det. Derfor gik det ogsaa smaat med Studiet; han læste langt hellere Oehlenschlæger, Goethe og TJhland end Kirkefædrene,1) han fordybede sig langt hellere i poetiske Drømme end i Dogmatik og.Exegese, og han gik meget hellere i Sel­ skab end paa Universitetet. Det var de bedste Huse, der aabnede sig for ham. For to Aar siden havde hans Plejesøster holdt Bryllup med Brøndsted, og hos dem færdedes han som en Slægtning. At han holdt af den unge Frue, vide vi, og hendes Mand lærte han snart at skatte højt. I sit Minde­ digt over ham siger h a n : Du var en Mand! — Med aandig Sundhed omfatted Du hver ærlig Dont. Du var en Mand! — Med ædel Rundhed Du delte Hvad Dig var forundt. Du var en Mand — og gyldentunge var Dine Tankers rige Lag. Du var en Mand — og dog saa unge Dit varme, danske Hjærtes Slag.2) Brøndsted var 16 Aar ældre end Winther; men Enhver, der kjender hans Trang til at tage sig af unge Begavelser, vel navnlig i poetisk Retning, vil kunne for- staa, at han blev denne Digterstudent en god Ven.3) I a) Se Illustr. Tid. Nr. 10. 2) Sml. Digtn. II, S. 61. 3) I sin Opfattelse af Brøndsted dannede Winther en stor Modsætning til sin Ven II. Krøyer (Se dennes „Erindringer“).

\