ChristianWinther_I

XV videre, har jeg faaet god Hjælp dels hos den talrige Slægt, som Chr. Winther gjennem sin Moders Ægteskab med Rasmus Møller traadte i nært Forhold til, dels gjennem hans egne efterladte Papirer, som hans nu af­ døde Stifsøn Henri Werliin, paa Opfordring af Profes- sorinde Benny Rump, født Spang , tillod mig at bruge, dels hos hans Venner og Bekjendte og endelig i Arkiver og private Brevsamlinger. I det Exemplar af „Digte gamle og nye“ , som Digterens Hustru ejede, og som nu er i min Besiddelse, har han næsten ved hvert Digt opgivet Stedet hvor og Tiden naar det er skrevet; her- igjennem har jeg fundet Vej til Adskilligt, som ellers vilde have været mig uklart. Jeg har saaledes lidt efter lidt faaet i Hænde et Materiale, der har gjort mig det mu­ ligt at skrive hans Levned, og jeg har da erfaret; at flere af de Fakta, Literaturhistorien hidtil har meddelt om ham, ere fejlagtige. Alle de Mange, som—foruden de Ovennævnte —med stor Hjælpsomhed og Godhed ere komne mig imøde ved dette mit Arbejde, føler jeg megen Taknemmelighed imod; uden dem vilde jeg ofte have staaet overfor det tomme Rum. Deres Navne ville sees i mine mange Hen- viisninger; her skal jeg kun bemærke, at, hvis der er kom­ met Noget ud af mit Arbejde, maa jeg dele JEren med dem. Det Side 207 gjengivne Silhouet-Portræt af Chr. Winthers Moder er foræret mig af hans vistnok eneste nulevende Slægtning, hans Kusine, Frøken Ann ine Borchsenius i Nykjøbing paa Mors. Efter Fru Berthel- sens Sigende har det lignet udmærket. Som man vil se, minder Profilen ikke lidet om Sønnens.

Made with