ChristianWinther_I

— 147 — at konversere hende lystigt, og, da de naaede Hede­ husene, fik han det saa hedt, at han, efter at have faaet hende lidt oplivet, pludseligt sagde: „Min Frøken fryser vist? De sidder saa ene paa det store Sæde. Det er meget varmere at sidde To sammen“ ; og, inden hun anede hans Hensigt, svang han sig over Agestolens Ryg og sad nok saa kjækt ved hendes Side, medens Berg alene sad bagved og lo i Skjægget, hvilket hun meget godt saae. Hun var slet ikke glad ved den „varmende Sidemand, hun saa uventet havde faaet“ ; men hun havde ikke Mod til „at vise den dristige Hr. Winther Vintervejen“, og saa kjørte de da sammen til Kjøbenhavn. Herinde vinkede Vennerne mere end Bøgerne. Til at være en god Student hører der ogsaa at være en god Kammerat, og det var Chr. Winther. Blandt hans Venner fra Rusaaret, som han sit hele Liv igjennem blev tro imod, vil jeg nævne Abrahams og Bonaparte Borgen; forøvrigt var han dengang meget tilgængelig, og Kammeraterne vare mange. Imidlertid kunde Forældrene nok mærke, at hans Hovedstadsliv ikke førte til teologisk Embedsexamen. Det var svært for Rasmus Meller at skaffe Midler til­ veje for med disse at underholde tre studerende Sønner ved Universitetet. Rigtignok blev Poul Meller Kandi­ dat i Januar 1816 — altsaa kort efterat Chr. Winther var bleven Student; men han kunde ikke strax sørge for sig selv, og langt mindre kunde Chr. Winther det. Alt dengang var han en slet økonom og sagde f. Ex. til den før nævnte Frøken Hellesen: „Lær mig dog at holde Hus med Penge!“ Vel tjente han Lidt ved Under- 10 *