ChristianWinther_I

— 149 — saa rede til at modtage de Besøgende og ydede fri Be­ værtning, Tobak, Konversation og alt ønskværdigt. Det var som en sat Ret, at Værtinderne i de Dage dækkede op, saa godt de kunde. Under Sangprøven blev der fra Biskop Boisens Hus budt Kaffe om i Kirken. Ved den Prøve, der her er Tale om, var der en Seminarist Gundersen, hvis Hoved og Hjærte slet ikke fattede eller følte det Mindste af den hele Herlighed; han gned sig hele Tiden paa Panden, hvergang Exa- minationen naaede til ham, og det var al hans Besva­ relse. Men, da Sangprøven kom, udtonede han med den vældigste, klareste og reneste Stemme det Vers: Hele Avditoriet brød uvilkaarlig ud i Latter over hans mageløs passende Valg af Text, og den vittige Pastor Daniel Smith, der var tilstede, sagde hertil: „Giver vi ham nu ikke Udmærkelse for et saadant Genitræk, saa kan vi være visse paa, at Vorherre kom­ mer selv herind i Kirken og driver os ud med Svøbe eller P isk— undtagen ham; for v i sidder jo og drikker Kaffe herinde i Guds Hus, imens han staaer og synger og beder som en ydmyg Synder“.1) At Poul Meller og Chr. Winther lunt og fint have iagttaget og nydt en saadan Sammenkomst, kan der ikke være nogen Tvivl om. Der var i denne Periode paa Vesterborg Semina­ rium en Bondesøn fra Rasmus Mellers gamle Egn i x) Se P, Boisen: Præsten F. L . Boise7is Liv og Levned., S. 21. Jeg er svag, men Gud er god, Svaghed vil han mig tilgive. O, den Tanke kan mit Mod, mit nedtrykte Mod, oplive.