ChristianWinther_I

saae i ham den fuldendte, frie Ynglings Behagelighed, saae i ham Natur og Dannelse for en saadan Glædes­ fest i den højeste og tækkeligste Harmoni. En smuk­ kere Form i Dans, en livligere Stemning i Tale havde R. Sørensen endnu ikke fundet hos nogen Yngling med et saa generelt Talent til at glædes og glæde. — Ogsaa paa Lille-Kjøbelev var der et Par Dage efter Juleselskab og Dans, derefter hos Hr. E rnst i Rolykke, hvis Søn, der var Studiosus teol.1), i samme Jul var hjemme. — Den øvrige Tid udenfor disse og flere Sel­ skaber hørte R . Sørensen ideligt Tale om Oehlenschlæ- ger, Baggesen og alle den Tids Digtere. De Aftener, man ikke var i Selskab, forelæste Poul Møller og Chr. Winther skifteviis Digte af Oehlenschlæger og af Flere. Deres Fader vilde vel indrømme dem, at Oehlenschlæ- ger var den største danske Digter og at Poesi var af stor aandelig Vigtighed; men unge Menneskers Svær­ meri for Dramaerne og Teatervæsenet kunde lede til mere Skade end Gavn for dem selv, sagde han. R . Sørensen , der dengang endnu ikke havde læst et Ord af den nyere Poesi, men alene af Holberg og Wessel, blev her overvældet af baade Poul og Christian med saa megen Tale og Fortælling om Digte og Kritik, om Teater og Skuespil, om literære Stridigheder, om For­ rangen, om Regenslivet og Studenteraanden, om alt Det, de fandt livligst og mest tiltalende i Kjøbenhavn, især om de vittigste personlige Stridigheder, at han ikke kunde bære det Halve deraf i Hukommelsen med sig til Vesterborg. Chr. Winther vilde have ham til at tage nogle af de poetiske Bøger og kritiserede Sager i) Chr. Winthers Pag. 69 nævnte Klassekammerat.