ChristianWinther_I

— 155 — Afgangsexamen. To Dage efterat denne var endt, be­ søgte han Kjøbelev. Idet han gik op ad Gaarden, kom Rasmus Møller og Chr. Winther ud imod ham, da de inde fra Stuevinduerne havde seet ham komme igjennem Porten. „Nu, Rasmus S ø f rensen“ , sagde Chr. W. og slog ham med et kraftigt Haandslag, „jeg slaaer Dig til Skoleridder ovenpaa den hele Examen- stads i Vesterborg, som jeg nu for første Gang1) har moret mig ved Synet af og glædet mig ved Hørelsen af. Du est en drabelig Examenshelt, Du skalst hjem­ drage til Jyderne og udføre deres kjære Poder i Skole­ leding. Jeg gratulerer Dig til Din Lærerplads i Aarhus.2) Rasmus Møller tilføjede ogsaa sin Lykønskning, og det kom nu paa Tale, at Sørensen egentlig skulde havt Udmærkelse; men, da han kun halvt saa længe som de Andre havde været paa Seminariet, vare Cen­ sorerne bievne enige om, at det ikke kunde gaa. Da sagde Chr. Winther-. „Jeg mener, at i Betragtning at den korte Seminarietid maatte det især være blevet til Udmærkelse“. „Nej“, svarede Rasmus Møller , „flet er dog samme Regel, der følges, naar en Professor paa Grund af, at hans Forelæsninger ikke flittigt have været besøgte, ikke gjærne giver just allerbedste Karakter, om ogsaa Kandidaten er særdeles dygtig“. „Karakteren, jeg har faaet“, svarede Sørensen , „er ogsaa god nok, og bedre, end jeg igrunden har fortjent den; thi „sær­ deles sædelig og særdeles flittig“, mere end mine Med- b Her maa R. Sørensen have citeret Winthers Ord g alt; thi, som for sagt, havde W. ogsaa været tilstede ved Prøven i Vester­ borg forrige Aar. 2) S. var da udnævnt til Andenlærer ved Frue Sogns Borgerskole i Aarhus.