ChristianWinther_I

— 156 — dimittender, har jeg ikke været.“ „Nu skal vi høre,“ udbrød Chr. Winther, „at Rasmus Sørensen maaske har baaret sig ad ligesom Goetlie, der i sin Selvbiografi fortæller, at han maatte læse og studere mange Nætter i Skjul, udenat han lod Nogen vide det Mindste deraf, fordi han vilde have Ord for at være et saadant Geni, der tumlede og svirede uafladeligt, og, uden at anvende nogen Tid til ringeste Flid, dog altid kunde Alting som den Allerbedste og Flittigste.“ „Saadanne Sviregenier ere for høje for os i Vesterborg at ville efterligne, “ sagde Sørensen, „for Jer derinde paa Regensen er maaske slige Idealer ikke saa uopnaaelige.“ Da svarede Ras­ mus Møller: „Det var Ret! Jeg troer nok om Dig, Rasmus, at Du ikke lader Dig overvinde til at hengive Dig ril noget Usædeligt og Lavt.“ Om Aftenen kom der fremmede Damer i Besøg, og Christian Winther „sprechede“ Tysk med dem, sang med dem, fortalte dem om Teatret, deklamerede for dem, dansede med dem, spillede Klaver for dem, o. s. v. — Sørensen sov om Natten hos ham i hans „Sengekammer“, og, da de om Aftenen havde trukket sig tilbage dertil, kom det paa Tale, at Biskop Boisen paa Vesterborg havde havt visse Indvendinger mod Sørensen. Denne vilde nu have Rede herpaa, og Chr. Winther svarede da: „Aa, det var ikke Andet, end at han og Præsterne i Direktionen mene om Dig, at Du vil blive for stolt til at være Skolelærer, og deri mene de ikke fejl; thi det er Du allerede og behøver ikke at blive det.“ Sørensen udtaler nu det Urimelige i den Fordring til Skolelærerne, at de skulle være aandsdan­ nede og kultiverede, men aldrig maa gjøre den mindste