ChristianWinther_I

— 157 — Fordring til Livet ved Siden af andre Mennesker, og han skyder Skylden herfor paa Præsterne. Lian fortæl­ ler, at han for at hævde sin Stilling havde taget sin sorte Livkjole paa ved Examen, hvorimod alle de andre Dimittender, der tildels havde finere Kjoler end han, havde fremstillet sig i deres længe brugte Frakker, fordi de, ikke uden Grund, antoge, at i saadan Skikkelse vilde den gejstlige Del af Direktionen helst se dem. Heraf lo Chr. Winther højt og sagde: „Du est en Op­ rører, Du est en Stig Andersen Marsk, Rasmus S ø f ren­ sen, i Din bedste Seminaritskjole.“ Alt Dette fortæller Sørensen selv ganske troskyldigt og synes ikke at ane den Morskab, Chr. Winther dog aabenbart har havt af ham.1) At Chr. Winther dengang kom flyvende som en Foraarsfugl til Kjøbelev og oplivede Alt der, fremgaaer tildels af det Foregaaende. Paa Nedrejsen dertil gjæ- stede han ikke sjældent Iselinges Vennesæde

med den stille, dunkle Skov, med den stille, lyse Glæde, med den immer travle Plov, med de Store og de Smaa, Alle milde, Øjne blaa, med „Hilsæl!“ Godmorgen!2);

der søgte de altid at holde paa ham i længere Tid og sagde ham altid med Vemod Farvel.3) Engang, da han drog derfra til „den saftgrønne 0 “ — saadan kalder han Laaland4) — kom han til Gaabense Færgegaard, hvor der b Se R. Sørensen: Mit Levnedsløb 120—24. 2) N F. S. Grundtvig: Poet. Skr. VII, S. 505. 3) Professorinde A. M. Flamme- richs Meddelelse. 4) Sml. Digtn. VI, S. 166.