ChristianWinther_I

— 158 — laa en Bog, i hvilken Gjæsterne kunde gjøre deres Be­ mærkninger. Paa første Side havde en Haandværks- svend skrevet et Vers, der begyndte saaledes: „Der Wind ist gut, das Wetter schøn“ ; Winther tilføjede: Hans og hans Brødres Besøg skabte Højtid, ikke alene i Præstegaarden, men for hele Egnen.2) Mangt Pige- hjærte bankede ved Budskabet om, at de vare komne, Alt forvandledes, naar de, sprudlende af Liv og-Ung­ dom, traadte ind; rejste de igjen, efterlod de Stilhed og Tomhed, med Minderne som Oaser i ørken. Det var kjærlige Følelser og Længsler, som drog Chr. Winther tilbage til Sjælland. Han led under sin ikke gjengjældte Kjærlighed til Antonie Bloch, og med den rejste han i Efteraaret 1818 til Kjøbenhavn, hvor han havde faaet Bolig paa Regensen. I tre Aar blev han nu der, og i disse fandt hans egentlige Studenterliv Sted. Men trods alle de nye Indtryk glemte han ikke sin gamle Tilbøjelighed. Det gik ikke ham som den hellige Hieronimus, hvem Virgil og Cicero gjorde lige­ gyldig ved Synet af smukke Piger, og dog siges der om denne samme Hieronimus — Hvad tildels ogsaa kan passe paa Chr. Winther — at Ingen nogensinde har havt en større Kraft til at drage Kvinder til sig, end netop han. Men hvad hjalp det Chr. Winther, at alle andre unge Piger sværmede for ham, naar hun, b Meddelt mig af Pastor Andreas Thaning. 2) Se P. Ross: Skildringer af P. Møllers Liv, S. 28. „Jeg er saa frisk, jeg er saa glad som Svenden paa det første Blad.“1)