ChristianWinther_I

— 162 — som Gamle, at vi, som det hedder, kunde ganske godt lide ham, og at han, uagtet al Uklarhed i hans hele Væsen, med en forunderlig, næsten magisk Kraft til­ listede sig ad forskjellige Veje de forskjellige Menneskers Velvillie, Venskab — Kjærlighed.x) En af hans bedste Venner, der var bekjendt for sin ugenerte Oprigtighed,2) sagde ogsaa engang i min og Fleres Overværelse til ham : „Jeg veed og begriber ikke, Felix, hvoraf det kommer, at jeg og Saamange kunne saagodt lide Dig; der er dog egentlig ikke Meget ved Dig!“ Dengang forstod jeg det heller ikke; men senere, troer jeg, er det blevet mig klart. Han var aldrig Hvad man i daglig Tale kalder paatrængende; han nærmede sig yderst sjældent først til nogen Enkelt af sine Omgivelser. Han syntes af et naturligt Instinkt — thi Frugt af Reflexion og Erfaring kunde det dengang ikke være —- at vide, hvormeget det Halvskjulte, det Gaadefulde, især, naar det synes at gjemme noget Mærkeligt, pirrer de fleste Menneskers Nysgjerrighed, lokker dem hid for at hæve J) Andensteds i samme Fortælling siges der om Felix: „Det var en af Gjenstandene for hans umættelige Forfængelighed at kunne om- gaaes og tækkes alle Mennesker, af hvad Stilling, Forhold eller Dan­ nelse de end vare; og det lykkedes ham ogsaa i Almindelighed trods den Selvovervindelse, det ofte kostede ham, trods de mange kjedelige Timer, det beredte ham, idetmindste for en kort Tid at indtage Alle, som han lagde an paa, ved en vis paatagen naiv Godmodighed og en dyb Forstillelse, der strakte sig i alle Retninger, som det selska­ belige Samliv kan tage, og som skjulte det højst Mangelfulde i hans overfladiske Dannelse og det Hule, Egoistiske i hans Karakter. Som en Følge heraf var især saadanne Menneskers Omgang ham kjær, hvis Stilling i Livet ikke lod dem skue meget dybt eller ane hans Mangler, og som altsaa, idet de kun betragtede den skinnende Yderside hos ham, ideligen enten fandt sig smigrede ved hans Om­ gang eller ved deres Opmærksomhed og Roes nærede og kildrede hans Forfængelighed.“ (Sml. Digtn. IX, S. 129). 2) Poul Mølleri