ChristianWinther_I

— 163 —

Sløret, og tillige Hvormange der i deres Opdagelser i Aandens Rige er nøjsomme eller lidet klartseende. Som man fortæller, gjør Klapperslangen intet Spring, den lokker med en gaadefuld, ubestemt Lyd, den venter paa sine Ofre — de synke bedøvede i dens Gab. Uden at eje Slangens Gift, besad han Noget, der lig­ nede dens fortryllende Tiltrækningskraft; han havde en Færdighed i paa en tilsyneladende naturlig Maade at lade Noget anes, at synes noget Andet end Det, han var; han aabnede sit egentlige Indre saa lidt som mu­ ligt, og Det, man øjnede, vidste han paa saa mange Maadej at vexle og variere, at det fik Udseende af langt Mere, end det var. De Fleste fandt sig tilfreds­ stillede ; men, bemærkede han hos En eller Anden skarpere Blik, saa var han den Første, der, saa at sige, forlod sin Erobring, for ikke at synes den Over­ vundne .......... Han gjengjældte aldrig nogen Følelse med Aabenhed og Varme; det syntes kun undertiden saaledes. Nej, bløde, let bevægelige, kvindelige Hjærter vare hans Ofre, Følelser, de reneste, de mest glødende, som han øjensynligen selv med Bevidsthed havde vakt, forstod han med den mest beregnede Snildhed at und­ drage sig eller med den grusomste Kulde at støde fra sig; og sjældent eller aldrig opdagede man det rette indre Motiv, der som en panisk Skræk pludselig jog ham bort der, hvor han dog tydeligen saae en Himmel af ren ømhed aabne sig for ham .“ I Fortællingen fingerer Fru Friland nu, at det ikke er hende selv, men hendes Veninde, han har gjort Kur til; men dette spiller ingen Rolle i dette Sammen­ li*