ChristianWinther_I

— 164 — hæng; jeg vil derfor i det Følgende lade hende tale i første Person. Hun fortsætter saaledes: „Det var omtrent midt i Sommeren, da Hr. Felix kom i mine Forældres Hus. *) Paa den Tid plejede vi næsten altid at have Besøg af fjærntboende Slægt­ ninge, og disses Nærværelse gav stedse Anledning til smaa Fester, som for det Meste bestod i Lystture i den smukke Omegn. Vi vare saaledes engang, fem-sex Vogne i Følge, dragne ud til et Skovhus; alle min Faders Elever vare ogsaa med; thi han havde gjort sig det til en Regel saa meget som muligt at have dem om sig. I den grønne Skov fandt vi et Telt og nogle Musikanter og en net Danseplads; der blev drukket Te, der blev sunget og danset. Felix dansede kun med mig, han var som fortryllet og havde kun Øje for mig. Allerede, da vi stod af Vognen, havde han med et vist fremfusende Galanteri, der stundum klæder ham godt, løftet mig ned og betragtet den lille Pige, der stod for ham i sin simple hvide Kjole og med sine lange, gule Lokker ned ad Nakken, med et Udtryk i Ansigtet, der dengang hos ham maaske var lidt komisk, men som siden hos ældre Herrer uvilkaar- lig har bragt mig til at gyse. Overalt havde hans Maade at omgaaes os Piger paa, selv medens han var Dreng, en vis Modenheds-Karakter, der naturligviis enten smigrede eller imponerede de ungdommelige Gjenstande for hans Courtoisie. Min Fader, der, som en ægte Discipel af Salzmanns Skole, havde sine øjne overalt blandt de Yngre, bemærkede dette Blik og har siden oftere omtalt det. Men med en langt anden Be- J) Hans Moder holdt, som før nævnt, Bryllup d. 30te August.