ChristianWinther_I

- 167 — Triumf saadanne Ytringer, der dybt maatte saare mig. Han talede stort om Frihed og Uafhængighed, paastod, at han vilde leve og dø som Pebersvend, skaanede ikke sig selv, men erklærede sig for et daarligt Kreatur, der ikke duede til* at stride Livets Strid. Vel havde hans Hjærte ikke vendt sig til nogen Anden. Men, var min Kjærlighed, min Person maaske ikke hans Forfængelighed Nok? Jeg veed det ikke! End ej et Ord talede han til mig, som kunde have Hensyn til hint mig saa hellige Forhold. Dog ogsaa her viste sig hans Svaghed og Vaklen; thi stundum, naar en ret dødelig Kulde fra hans Side havde sønderknust den stakkels unge Piges Hjærte, saa lod det, som om det fortrød ham. Han søgte da med en underlig Ilfær­ dighed Lejlighed til at vise mig en eller anden betyd­ ningsløs Opmærksomhed, og det hændtes ikke sjældent, at han under en saadan Bestræbelse fik Taarerne i ø j­ nene; men da skyndte han sig bort, retsom om han frygtede for at falde tilbage til Det, han nyligen saa foi- masteligt havde kaldt et Slaveri.“ Hun fortæller nu om Hvad der endelig skilte „de to tidligmodne Børn“ ad. . I Anledning at en Militær- Revy, der blev afholdt i Nærheden af Byen, vai dei til denne kommet en Linedansertrup og et dramatisk Selskab. Hun siger: „Ligesom alt det Fantastiske, dei tilsyneladende er forenet med et saadant omflakkende Liv, i sig selv havde stor Tillokkelse for ham, saa var der endnu een Omstændighed, som end stæikeie di og Felix hen til Luftspringerne og Skuespillerne. Han havde nemlig nylig læst „Vilhelm Meister , og, idet han misforstod eller slet ikke forstod den højere Ironi