ChristianWinther_I

- 169 — lig flovt Udtryk i Ansigtet, at han vilde have vakt den lille Piges Medlidenhed, hvis ikke en stærk Tilsætning af Ærgrelse og Skamfuldhed havde skrevet sig paa hans Fysiognomi og klart ladet mig læse Hvad der foregik i hans Hjærte. „Han er ikke ængstelig for at bevare Din og sin Hemmelighed, men — han skammer sig ved D ig!“ Som et Stjærneskud foer denne Tanke gjennem mit Hoved og viste mig den Afgrund, paa hvis Rand jeg gik. Jeg var frelst, pludselig helbredet, men ved en haard Kur, en Kur, der ganske, saa at sige, omskabte mig. Mit Sind havde været blødt bøje­ ligt, det blev nu haardt og alvorligt; mit forhen saa ■ varme Hjærte blev koldt, og en Flor af den rigeste Fantasi, der længe, især ved min Moder næret ved Musik og Poesi, velgjørende var fremspiret, blev lidt efter lidt fortrængt af en kold Forstandigheds tørre F rugter.x) Den isnende Ligegyldighed, hvormed jeg fra hint øjeblik behandlede Felix, afskar ham enhver Til­ nærmelse og knuste hans Mod, især fordi den saarede hans Egoisme. Havde han forhen forsømt sit Arbejde, saa henfaldt han nu aldeles til Dovenskab .“2) Det er selvfølgeligt ikke min Mening, at Alt i oven- staaende Skildring nøjagtigt stemmer overens med det mellem Christian Winther og Antonie Bloch Passerede, skjøndt jeg jo rigtignok troer at kunne læse endel Fakta ud af Linierne. Vist er det i alt Fald, at jeg med vel- beraad Hu har afskrevet det her; thi, da jeg veed, at Chr. Winther har villet skildre sig selv i Felix og efter i) Der siges om hende i en senere Alder, at hendes Hjærte stod under Forstandens Formynderskab. (Sml. Digtn. IX, S. 122). 2) Sml. Digtn. IX, 164—-75.